
Julemarked nær dig i 2025
Mørket falder på, den kolde decembervind bider i kinderne, men rundt om er julebelysningen i gang med at sprede den søde julestemning. Du samler familien til julehygge og går på opdagelse i julemarkedet med en kop varm gløgg eller varm kakao i hånden omgivet af personer, du holder af.
Uanset om du på udkig efter et julemarked på Sjælland, Fyn eller i Jylland, så er der garanti for at komme i julestemning efter et besøg blandt det magiske udvalg her på listen.
Irena Sibbern
|
14.10.2025

Jul i Tivoli
Traditionen tro byder Tivoli velkommen til deres årlige julemarked til Jul i Tivoli. Den magiske forlystelseshave, der er blandt verdens ældste, gør en dyd ud af at sørge for at julebelysningen og stemningen er i top. De byder på alt fra flotte juletræer, funklende lys og et hav af madboder, der byder på alverdens julegodter som flæskestegssandwich, æbleskiver og brændte mandler. Forlystelserne i Tivoli holder åbent under Jul i Tivoli, så hvis børnene ikke synes, at det er spændende at kigge på julepynt med en kop gløgg eller varm kakao i hånden, kan de snuppe en tur i Den Gamle Rutschebane. Du er garanteret julehygge med familie ved et besøg i Tivoli under Jul i Tivoli.
Jul i Tivoli har åbent fra 15. november til 5. januar, de følger Tivolis åbningstider.

Julemarked på Højbro plads
I hjertet af København på Højbro Plads i de mange boder er der mulighed for at gå på opdagelse i international såvel som dansk julemad. Du bliver med sikkerhed fristet, når duften af julegodter spreder sig blandt de besøgende. Med et bagtæppe af København oplyst af julelys og pyntet med granguirlander, er du sikker på at komme i den helt rigtige julestemning. Uanset om du er på udkig efter et par varme handsker, en hjemmestrikket hue eller bare gerne vil møde julemanden, er der mulighed for det her.
Julemanden er på Højbro Plads fra torsdag til søndag, hvor børn kan møde og få taget billede med ham helt gratis.
Julemarkedet på Højbro Plads er åben fra 4. november mandag-onsdag kl. 11-19, torsdag kl. 11-20, fredag-lørdag kl. 11-21 og søndag kl. 12-19, det har sidste åbningsdag 21. december.

Julemarked på Nytorv
Træboder pyntet med gran, julemusik i højttaleren og den forførende duft af søde julens godter, der rammer den kolde decemberluft, det lyder som en opskrift på ægte julehygge for hele familien. Snup en varm æbleskive, lun dig på en kop varm gløgg eller snup en pose klejner med hjem. Den lille julelandsby midt i storbyen, finder du som julemarked på Nytorv, der tidligere har haft plads på Kgs. Nytorv foran D’Angleterre.
Julemarkedet har åben fra 7. november til 21. december.

Jul i Dragør
Ikke langt udenfor København, kan du tage til julemarked i Dragør, hvor hele byen forvandles til en by fuld af julestemning. Den gamle fiskerby har før været med i en julekalender og genskaber år efter år den særlige julehygge fra TV-serien. De 13 originale juleboder åbner igen i år op for besøgende.
Julemarkedet i Dragør holder åbent alle weekender fra d. 22. og 23. november frem til 20. og 21 december. Åbningstiderne er kl. 12-17.
Julemarked i Roskildes historiske byrådssal
Til et af de mest populære julemarkeder på Sjælland i den gamle byrådssal i Roskilde kan du opleve hjemmelavet julepynt, duft af gløgg, æbleskiver og delikatesser. Julemarkedet foregår i byrådssalen, der næsten står som da den blev indviet i 1884. Med adgang til Stændertorvet, kan du fortsætte udenfor, hvor julestemningen fortsætter.
Julemarkedet i Roskilde holder åbent 22. og 23. november fra kl. 10-17.
Gavnø slot inviterer til julemarked
Det er i år 19. år baronessen af Gavnø åbner slottet til jul. Her kan du få rundvisning i det historiske slot, der er pyntet op til jul for at sikre, at de besøgende kommer i julestemning. Blandt de seks bygninger, der danner ramme om julemarkedet, vil der være forskellige boder, der byder på hjemmelavet julepynt, brugskunst og alskens julemad. Det er Danmarks største julemarked på Sjælland.
Gavnø slot holder åben d. 7.-9. november og 14. – 16. november kl. 15-20. Der tages entrépris ved indgangen til Gavnø Slot.
Vil du i ægte julestemning?
Så kan du med fordel tage et kig på vores univers af produkter til julen. Her kan du finde alt fra kunstige juletræer i forskellige afskygninger til farverigt julepynt, julekugler og hyggelig julebelysning. Alt det, der med sikkerhed bidrager til at skabe en magisk julestemning i hjemmet.
Julemarkeder på Fyn
Det er selvfølgelig ikke kun i København og på Sjælland, at der er julemarkeder, vi har også kigget på den anden side af Storebælt. Her finder du også gode muligheder for at komme i ægte julestemning.

Jul i Odense
Hvem andre end H. C. Andersen? Odense inviterer til Julemarked, hvor Hans Christian Andersen er omdrejningspunktet. Det foregår i den gamle bydel i Odense, der bliver forvandlet til et ægte eventyr krydret med julestemning. Julepynten, gløgg og aktiviteter for hele familien sikrer, at der nok julehygge til alle besøgende.
Der er gratis adgang til julemarkedet i Odense, der holder åbnet fra d. 29. november til 14. december.
Jul i den gamle Kongeby
Igen i år inviterer julemarkedet i Nyborg til ægte julehygge med mere end 40 spændende boder. Du kan opleve den flotte julebelysning på Nyborg Slot og møde både julemanden og drillenisser, han har taget med. Derudover er der et hav af juleaktiviteter for børn i alle aldre.
Julemarkedet holder åbent 1. og 2. weekend i december.
Julemarkeder i Jylland.
Her tager vi et kig på julemarkedet i Jylland, hvor der også er rig mulighed for gode juleoplevelser for hele familien. Her er vores bud på årets julemarkeder i det jyske.

Julemarked i Den gamle By i Aarhus.
Danmarks næststørste by Aarhus forvandler Den gamle By til det vel nok mest traditionsrige julemarked i Jylland med 400 års traditioner. Brændte mandler, varm kakao og andre julegodter fylder luften med julestemning og julelys fylder de mørke tider med varme og traditioner. Udover den gamle by kan du med fordel gå en tur i Aarhus og opleve byen, der er pyntet med julebelysning og få købt julegaver til dem, du har kært.
Der er åbent for julemarked hver dag frem til d. 30. december fra 10-17, dog med undtagelse af d. 24 og 31. december, hvor der er åben 10-15. Der tages entrépris ved indgangen til den gamle by.
Julemarked i Aalborg Zoo
I Aalborg er der mulighed for at tage en juletur i zoologisk have, dyreparken pynter op med tusindsvis af julelys og byder på alt fra hyggelige boder med et hav af Nordjyske delikatesser, varme drikke og kreativt håndværk. Når decembermørket har lagt sig over haven, har I en enestående mulighed for at se dyrene på en ny måde og gå på opdagelse i de mange stalde.
De mindste kan selvfølgelig også glæde sig til at møde julemanden.
Julemarkedet har åben fra d. 21. november til d. 28. december.

Kom i julestemning hos Brøndsholm
Hos Brøndsholm elsker vi julen og hjælper dig gerne med at komme i den rette julestemning. Se f.eks. vores DIY indlæg, hvor du finder inspiration til årets juleborddækning eller bliv klogere på, hvordan du pynter et kunstigt juletræ. Ønsker du at sætte dit eget præg på de hyggelige juletraditioner, kan du med fordel tage et kig på vores inspirationsguide til, hvordan man laver en hjemmelavet adventskalender eller smukt, hjemmelavet julepynt.
Irena Sibbern
|
14.10.2025