Citrontræer: Pasning og beskæring

- Kategorier: Nyheder

Et citrontræ er en flot og dekorativ plante, som tager sig godt ud i både haven og hjemmet. Når det kommer til pasning og beskæring, er citrontræer dog ikke de nemmeste planter at have med at gøre. Du skal derfor være indstillet på, at det kræver både tid og tålmodighed at passe og pleje et citrontræ.

Har du hverken tid eller grønne fingre, men vil du stadig gerne kunne nyde citrontræets flotte fremtoning i dit hjem? Så har vi den perfekte løsning til dig: et kunstigt citrontræ.

I dette indlæg kan du læse mere om pasning og beskæring af citrontræer. Vi gennemgår også nogle af de mange fordele ved at vælge et kunstigt citrontræ. På den måde kan du finde frem til, hvilken løsning er den bedste for dig.

Sådan passer du et citrontræ

Citrontræet stammer fra Middelhavsområdet, og det er derfor vant til helt andre lys-, vand- og temperaturforhold, end vi har i Danmark. Et citrontræ kræver derfor en del opmærksomhed – og en del tålmodighed.

Herunder har vi samlet en række tips til, hvordan du passer og beskærer et citrontræ.

Sådan planter du dit citrontræ

Du kan enten vælge at købe et lille citrontræ eller selv så et frø fra en citron. Dog er chancen for at træet skal bære frugter størst ved et købt træ.

Ved at så kerner fra en købt citron vil det ikke være garanteret, at træet vil få citroner eller at disse vil være af samme kvalitet, som den købte citron. 

Det er en god idé at plante sit citrontræ i en potte med et godt dræn. Derudover vil man også skulle være opmærksom på, at man eventuelt vil skulle flytte en del rundt på sit citrontræ, grundet at vi i Danmark har et meget skiftende vejr og et citrontræ ofte er vant til et varmere klima. 

Vanding

Et citrontræ har brug for masser af vand. Som udgangspunkt bør du vande dit træ en gang om ugen – men det kommer helt an på, hvor varmt det er. Læg mærke til jorden i toppen af potten. Den må nemlig gerne tørre lidt ud, før du vander igen. Du må dog aldrig lade træets rødder tørre ud.

Du skal dog også være forsigtig med at vande for meget. Hvis træets rødder står i vand for længe, kan de begynde at rådne.

For at undgå det, kan du med fordel:

  • Vælge en potte med et hul i bunden, så overskydende vand kan løbe ud.

  • Lægge lecakugler i bunden af potten, som kan suge overskydende vand. På den måde undgår du, at træets rødder ikke står og sopper, hvis du har været lidt for gavmild med vandingen.

Vand dit citrontræ med kalkfrit vand

Du bør altid bruge kalkfrit vand til at vande dit citrontræ. Til det formål kan du for eksempel indsamle regnvand. Har du en kondenstørretumbler, kan du gemme vandet fra beholderen og bruge det til at vande dit citrontræ – det er nemlig også kalkfrit vand.

Lys-, temperatur- og luftforhold

Citrontræer er glade for god luftcirkulation og vil derfor helst stå udenfor. Da citrontræer ikke tåler temperaturer under 8°C, skal de dog tages indenfor om vinteren.

Du bør også være opmærksom på, at citrontræer har brug for stabile temperaturforhold og masser af lys. Fra september til maj er det derfor en god idé at placere dit citrontræ i en udestue eller vinterhave, hvor temperaturen ligger på omkring 10°C.

For at sikre, at træet får nok lys – mindst 8 timers sollys om dagen – er det en god idé at anskaffe vækstlys, som kan hjælpe med at få træet gennem vinteren. Det er også vigtigt, at du sørger for at åbne vinduerne med jævne mellemrum, så dit citrontræ kan få frisk luft, mens det står indendørs.

Derudover trives citrontræer bedst med en luftfugtighed på mindst 50 %. Sørg derfor for jævnligt at overbruse dit citrontræ med vand, så det ikke udtørrer.

Læg mærke til, om dit citrontræ taber blade

Det er normalt for et citrontræ at tabe blade om vinteren. Bladtabet må dog ikke være for voldsomt. Det kan f.eks. ske, hvis træet får frost. Hvis træet taber blade, kan det dog også skyldes, at det er tørret ud eller blevet overvandet.

Gødning

Når du køber et citrontræ, er der typisk allerede gødning i jorden. Jorden vil dog hurtigt blive drænet for gødning. Hvis et citrontræ mangler gødning, kan du se det ved, at træets blade bliver gule.

Sørg for at tilføre dit citrontræ gødning hver sjette uge. Brug gerne gødning, som er beregnet til citrusplanter.

Beskæring

Som udgangspunkt er det ikke nødvendigt at beskære et citrontræ. Du kan dog vælge at beskære dit citrontræ, hvis du gerne vil bevare formen på kronen.

Vil du beskære dit citrontræ, er det bedst at gøre det i juni/juli. Fjern visne eller døde grene samt de grene, der vokser indad i kronen.

Vær opmærksom på, at et citrontræ ikke tåler særlig hård beskæring. Du bør derfor være forsigtig med, hvor meget du beskærer planten hvert år.

Kunstigt citrontræ – få glæde af træet uden besværet

Et citrontræ er en skøn tilføjelse til hjemmet, men det kræver sit at sørge for, at træet trives. Selvom du tvivler på dine grønne fingre, eller du ganske enkelt mangler den tid og de ressourcer, det kræver at passe et citrontræ, kan du dog stadig få glæde af citrontræets flotte fremtoning i dit hjem. Du skal blot vælge et kunstigt citrontræ.

Der er mange fordele ved at vælge et kunstigt frem for et levende citrontræ. Det giver naturligvis sig selv, at et kunstigt citrontræ ikke kræver meget i forhold til pasning. Træet skal hverken vandes, gødes eller beskæres. Mangler du tid til disse ting, eller er du ikke så meget til planter, der kræver opmærksomhed, er et kunstigt citrontræ derfor en rigtig god løsning.

Men der er også mange andre fordele ved at vælge et kunstigt citrontræ, som måske ikke er helt lige så åbenlyse. Dem vil vi gennemgå nedenfor.

 

Et kunstigt citrontræ kan stå hvor som helst

Et levende citrontræ skal have 8 timers sollys om dagen. Det skal have stabile temperaturer, god luftcirkulation og høj luftfugtighed. Alle disse kriterier kan være svære at opfylde – især hvis du bor i et hjem uden adgang til en have.

Vælger du derimod et kunstigt citrontræ, kan du stille det hvor som helst. Du behøver ikke investere i vækstlys til træet, og du er ikke begrænset af hvilken retning, dine vinduer vender.

Dit hjem ser altid indbydende ud

Levende citrontræer ser fantastiske ud, når de trives, men når de visner eller får for lidt gødning, er det en anden historie. De fleste gæster er heldigvis høflige nok til at undlade at kommentere den slags – men det er nu rart at kunne invitere venner på besøg i et hjem, hvor planterne altid er friske og indbydende at se på.

Med et kunstigt citrontræ kan du være sikker på, at træet aldrig ser trist ud. Og hvis du vælger et citrontræ i høj kvalitet, vil dine gæster sandsynligvis ikke engang lægge mærke til, at det ikke er levende.

Du slipper for planlægning

Ligesom mange andre planter skal et citrontræ vandes regelmæssigt – og det er bedst at holde øje med træet, når temperaturerne skifter. Det betyder blandt andet, at der er ekstra planlægning forbundet med f.eks. at tage på sommerferie, hvor du skal aftale med en ven eller nabo, at de kommer forbi og vander dit citrontræ.

Et kunstigt citrontræ gør det nemt for dig at tage på ferie uden at skulle bekymre dig. Det giver også mulighed for at være spontan. Du kan altså sagtens tage på en afbudsrejse i sidste øjeblik – dit citrontræ vil stadig være lige så frisk, når du kommer hjem igen.

Der er ingen fare for dine kæledyr

Mange planter – både udendørs og indendørs – er desværre giftige for vores kæledyr. Det gælder også citrontræet. Toxinerne sidder primært i selve citrusfrugten, men nogle findes også i træets rødder. Det er derfor bedst at holde kæledyr som hunde og katte væk fra citrontræer.

Med et kunstigt citrontræ – og for den sags skyld alle kunstige planter – slipper du for denne bekymring. Har du kæledyr, kan du altså trygt lade dem være alene hjemme med dit kunstige citrontræ.

Få glæde af det dekorative citrontræ – uanset om du har grønne fingre

Et citrontræ er en smuk og dekorativ plante, som ser fantastisk ud i hjemmet. Er du god til at tage dig af planter, som kræver opmærksomhed, er et levende citrontræ måske noget for dig. Vil du derimod have glæde af citrontræet uden besværet, som følger med pasningen, er et kunstigt citrontræ det perfekte valg.

Hos Brøndsholm finder du et bredt udvalg af kunstige træer, planter og kunstige blomster til gode priser. Er du på udkig efter et kunstigt citrontræ, er du altså kommet til det rette sted.

Vi er kendt for at sælge varer af høj kvalitet – og vi tilbyder altid professionel rådgivning. Søger du et særligt træ, som vi ikke har på lager, hjælper vi også gerne med at skaffe det hjem til dig. Vores leveringstid for specialfremstillede varer er normalt omkring 8 arbejdsdage.

Besøg os på Brondsholm.dk og udforsk vores udvalg af kunstige træer i dag.