Mange har længtes efter foråret og solen i de kolde og mørke vintermåneder, så benyt lejligheden til at sætte kulør på hjemmet og byd foråret velkommen med velkendte påskeklassikere.
Dæk et smukt påskebord
Påskebordet til de hyggelige påskefrokoster, som vi tilbringer flere timer ved, og spiser en masse lækker mad, skal naturligvis også fremstå smukt og dekorativt. Sæt f.eks. små reder, æg og kyllinger på tallerknerne, og et smukt centerpiece med farverrige æg, fine kunstige pæoner i - for at prøve noget nyt - lanterner af rattan. Så er det kun at byde velbekomme.
Det går som en leg
Det behøver ikke være en kunst at pynte op til påske, det kan gøres ganske let, og hele familien kan være med. Hos os har vi en stor påskekollektion med pynt, der sætter smil på læben hos både store og små.
Lad ungerne pynte op med små får, grise påskekyllinger. Pynt en rede med neutrale eller farvede æg. Imens kan du sætte et par spæde forårsblomster eller gæslingegrene med knopper i vaser. Grenene kan du lade stå, som de er, eller pynte dem med små farvede æg eller en lille påskekylling.
Blomstrende påskeglæder
Til påsken hører blomster, og klassikeren over dem alle er påskeliljen. Med sine karakteristiske gule blomster, er den en hyppig gæst på påskebordet. Men det er desværre også en blomst, der ikke holder særlig længe. Påsken derimod varer flere dage. Derfor har mange fået øjnene op for en mere praktisk løsning og går efter kunstige påskeliljer, der sikrer flotte blomster hele påsken.
Vintergækker og krokus og er også klassiske påskegæster, da de er blandt forårets første blomster. Har man ikke en have, er de ikke sådan lige at støde på. I mange hjem hører de påsken til, og her er de kunstige versioner rigtig fine bud til påskebordet eller som en sød hilsen vedlagt et gækkebrev.
Sæt vintergækker i små vaser og kopper, og lav en lille fin opstilling som en elegant dekoration på påskebordet, eller skab et smukt påske-stilleben med påskeliljer, gule stearinlys og farvede æg på et lille bord eller en hylde.
Med kunstige påskeblomster som bl.a. tulipaner er der ikke noget, der visner, bliver for gammelt eller skal passes. Til gengæld kan du bruge dem år efter år. Så farvel til stresset med at finde flotte, holdbare blomster til påskebordet. Dem kan du let finde frem fra kassen med påskepynt.