Vaser behøver ikke kun være til blomster - mange benytter både små og store vaser som en del af indretningen. Bare fordi du allerede har nogle pæne vaser, skal det ikke afholde dig fra at afprøve nyt.
Hvis du ikke har mulighed for at skifte blomster ofte, eller ikke vil bruge pengene på det så ofte, er kunstige blomster en god løsning. De drysser ikke, skal ikke vandes eller udskiftes, og et Palme- eller bananblad i en gulvvase i et mørkt hjørne gør underværker.
Se vores udvalg af kunstige blomster, grene, blade og ranker her
Vær forberedt: Hav vaser i forskellige stile
Ofte er det en god idé at have lidt forskellige vaser i skabet. Både, hvis du spontant får lyst til at muntre dit hjem op med en flot vase alene som dekoration. Men også fordi der er forskel på hvilken slags blomster, en vase passer til - og man ved jo aldrig, hvornår nogen overrasker med en buket!
Små vaser i runde former kan puste liv i den firkantede bogreol, ligesom en flot gulvvase kan løfte et ellers kedeligt hjørne. Hvis du har store vinduer eller et gulv-til-loft vindue, ser det også flot ud at have en dekorativ vase stående. Det er en let måde at skabe et nyt, friskt udtryk i dit hjem.
Du kan mikse og matche så du altid har noget der passer. Få f.eks. inspiration til nye vaser ud fra, om du kan lide:
- Ensfarvede, flerfarvede, med tryk, med udstansning, gennemsigtige, frostede, glatte, riflede, mønstrede
- Organisk runde, skarpt kvadratiske, i sjove former (fik vi sagt gummistøvle og dåse?)
- Glas, genbrugsglas, brudsikker akryl, keramik, terrakotta, ja selv i rattan, træ og bambus (som dog ikke tåler vand)
Bliv inspireret af vores store udvalg af vaser her
Se alle vores naturtro blomster og planter her
Hvilken vase til blomsterne?
Er du usikker på, hvilken vase der passer til din blomst eller buket? Så vurdér ud fra blomsten, stænglen/stilken og vægten. Du vil undgå, at blomsternes tyngdepunkt gør, at vasen vælter. Et tip er desuden at fylde sand i vasen, før du begynder at arrangere kunstige blomster.
Hvis vaserne er af glas, kan du bruge dem uden blomster. Fyld dem med pynt efter årstiden såsom påskeæg, muslingeskaller, kastanjer eller små julekugler.
Små vaser til små blomster
Små vaser er bedst til lette blomster og kortstilkede buketter. En tur på sommerengen eller en barnenæve af tusindfryd og smørblomster ser meget dekorativt ud i en lille vase.
Små, buttede vaser med en snæver åbning er gode til en enkelt blomst eller to eller til at holde sammen på den lave, luftige og lette buket.
Små vaser med bred åbning er velegnet til at holde sammen på en buket bestående af mange blomster.
Små vaser i det hele taget er velegnede på middagsbordet, fordi du kan se hen over dem - selv med blomster i. Men de små vaser passer egentlig overalt. På sofabordet, i vindueskarmen, i reolen, på toilettet eller kommoden i entréen eller gæsteværelset. Og det ser sødt ud, hvis du sætter flere sammen i matchende farver eller blander stil og størrelser.
Små vaser og buttede vaser passer til: Kortstilkede blomster, blomster med lette hoveder f.eks. nelliker, marguerit, fransk anemone, gerbera, miniblomster, mindre, lave og luftige buketter, græsarter og enkelte grene, tørrede blomster eller enkelte blomster - enten fordi du klipper dem med eller de knækkede.
Bliv inspireret af vores store udvalg af vaser her
Store vaser til store blomster og grene
Høje vaser eller store vaser egner sig bedst til store blomster eller buketter. Enten fordi de har tunge blomsterhoveder eller sidder på lange, tunge stilke. Det ser også elegant ud med en enkelt blomsterstilk alene i vasen. Så kommer f.eks. en orkidé virkelig til sin ret. Store vaser besidder et flot, skulpturelt element, og de kan ofte stå på gulvet uden at vælte.
Hvis du bruger din store vase som gulvvase, kan nogle grønne grene gøre underværker for et overset hjørne. Køb eventuelt flotte kunstige plast grene eller blomster, så skal du ikke tænke på om de visner eller drysser.
Det er også flot at pynte med lette ting som f.eks. fjer, siv, tørrede blomster og kunstige græsser. Så kan du dog få brug for lidt tyngde Læg et par sten eller lidt pyntesand i bunden af vasen for at undgå, at den tipper.
Store vaser passer til: Store buketter, rokokobuketter, langstilkede roser, hortensia, liljer, riddersporer, lupiner, calla, pæoner eller mere eksotiske blomster som artiskok og paradisblomst på en tyk stængel eller gren.
Vaser med et unikt udtryk
Vaser i genbrugsglas har ofte et charmerende look, fordi de kommer med lidt ujævnheder, bobler og farvenuancer. Uanset om du foretrækker klart eller farvet glas, vil du fornemme forskellene. Det gør hver af dem til unika vaser, for der er ikke en magen til i hele verden. Og apropos verden, så føles det vel også meget rart, at det er genbrugte materialer, vaser i genbrugsglas består af.