Erhverv

|

Privat

12441

Jul på Holbæk Sygehus

Vi har igen haft fornøjelsen af at være samarbejdspartner for Holbæk Sygehus i forbindelse med deres juleudsmykning. Et hospital er et sted, hvor mange følelser er i spil, derfor var vores fornemste opgave at skabe en atmosfære præget af varme, tryghed og visuel glæde for både patienter, personale og pårørende.

Især juletiden kan være en udfordrende periode for dem, der er indlagt, og for familier, der må tilbringe højtiden væk fra vante rammer. Med dette projekt ønskede vi at bringe lys og julehygge ind på de traditionelle hospitalsgange og skabe små, hjertevarme lyspunkter i en hverdag, der ofte er præget af alvor. Her kan du få indblik i vores proces, fra det indledende oplæg til den endelige udførelse på hospitalet.

Irena Sibbern

|

24.12.2025

Brøndsholm - Holbæk Sygehus
Hvad stod vi for

Brøndsholms opgaver

Konceptudvikling og visualisering

Præsentation af konceptet ved hjælp af fotomanipulationer.

Anskaffelse af varer

Vi sørgede for at skaffe dekorationselementer.

Logistik og Montage

Vi håndterede koordination af opsætning og nedtagning af alle dekorationsmaterialer.

Den kreative proces: Fra visualisering til virkelighed

Som en del af vores første oplæg udarbejdede vi fotovisualiseringer for at illustrere præcis, hvordan udsmykningen ville se ud, når den blev monteret. En kreativ proces kan tage mange sving og ende i forskellige retninger undervejs, og dialogen mellem dekoratører og kunden kan hurtigt blive kompleks. Derfor gør vi os umage for at sikre en klar kommunikation og en præcis formidling af vores idéer.

Dette gjorde vi blandt andet ved brug af digitale visualiseringer, der hjalp os med at forklare vores vision og gøre den håndgribelig for Holbæk Sygehus. I dette projekt lå vores indledende visualiseringer og det endelige resultat meget tæt op ad hinanden, hvilket skabte en tryghed gennem hele forløbet.

Brøndsholm - Holbæk sygehus sketch
Brøndsholm - Holbæk Sygehus
Brøndsholm - Holbæk Sygehus

Fra idé til virkelighed

Hvert projekt er unikt - fra den første inspiration og de indledende produktvalg til den endelige opsætning og efterfølgende nedtagning. Vores arbejde på Holbæk Sygehus er et stærkt eksempel på, hvordan en vision bliver til virkelighed, og hvad man som kunde kan forvente af et professionelt samarbejde med Brøndsholm.

Herunder kan du følge processen trin for trin og få et indblik i, hvordan vi skabte julestemning på hospitalet.

01

Vores koncept på Holbæk Sygehus byggede på at genopfriske sygehusets eksisterende julepynt ved at genanvende udvalgte dele og supplere med nye elementer i opdaterede farvenuancer. Skitser spillede her en afgørende rolle, fordi de hjalp os med hurtigt at visualisere vores tanker og sikre en fælles retning.

For at ramme det helt rigtige udtryk valgte vi en kombination af produkter fra vores faste sortiment, men specialindkøbte også elementer fra vores netværk af samarbejdspartnere. Vi valgte at genbruge klassiske julekugler i guld og bordeaux samt supplerede dem med moderne papirjulekugler og papirstjerner. Denne kombination af traditionelle materialer og lette papirkonstruktioner gav dekorationerne et nutidigt løft og skabte en rød tråd gennem hele hospitalet

Brøndsholm - Holbæk sygehus

02

Efter at vi sammen med kunden havde fastlagt, hvilke dele af den eksisterende pynt, der kunne genbruges, og hvilke nye produkter, der skulle tilføjes, udarbejdede vi de endelige visualiseringer. Brugen af visualiseringer var et af de vigtigste værktøjer, vi havde til at præsentere vores nye koncept og give Holbæk Sygehus et klart billede af den færdige løsning.

Brøndsholm - Holbæk Sygehus

03

Da vi havde samlet alle materialer, startede vores dekoratører med at sortere og opdele pynten i specifikke grupper. Denne systematiske tilgang sikrede en jævn og harmonisk fordeling af de forskellige elementer gennem hele projektet, fra de store fællesarealer til de mindre afdelinger. Ved at strukturere processen fra start kunne vi arbejde effektivt på hospitalet og sikre, at det færdige udtryk stemte overens med de godkendte visualiseringer.

Brøndsholm - Holbæk sygehus

04

Udsmykningen blev omhyggeligt monteret i loftet gennem hele bygningen. For at nå sikkert op i de højeste dele af hospitalets lokaler, gjorde vi brug af både stiger og lifte. Hele opsætningen blev eksekveret i løbet af en enkelt arbejdsdag midt i november, mens nedtagningen fandt sted ultimo december.

Det var meget vigtigt for os at planlægge arbejdet, så vi generede hospitalets drift mindst muligt. Ved at arbejde hurtigt og koordineret kunne vi transformere de travle rammer til et stemningsfuldt juleunivers som både personale, patienter og pårørende kunne får glæde af med det samme.

Brøndsholm - Holbæk Sygehus






Kontakt os om jeres projekt

Projekter

Irena Sibbern

|

24.12.2025

Levering 1–3 dage

Dag-til-dag før kl 12:00

2.000+ glade kunder

Trustpilot 4,9 af 5

Showroom i Herlev

Marielundvej 18, 2730 Herlev

EAN-faktura

Til erhvervskunder