
Inspiration til din påskepynt
Vi har samlet en håndfuld af vores gode ideer til at pynte op til påsken. Påsken er både fyldt med kristne og hedenske traditioner og symboler f.eks. påskeægget, som betyder frugtbarhed og nyt liv.
Irena Sibbern
|
15.03.2017

Vi har samlet en håndfuld af vores gode ideer til at pynte op til påsken. Påsken er både fyldt med kristne og hedenske traditioner og symboler f.eks. påskeægget, som betyder frugtbarhed og nyt liv – og for mange børn og slikmunde også chokolade. I Danmark betyder påsken også, at den længe ventende forårssol er på vej med grønne spirer og blomster overalt, som kan inspirere til smukke påskedekorationer.
Nem dekoration til dør og bord
Ved at sætte nogle gule påskekyllinger op på en pind, i hjertet, får du nemt lavet en fin og enkel dekoration til din dør. En lille påskekylling på spisebordet er også en sød dekoration, der pynter fint op til påskemiddag.
Gå på udkig i vores påskedekorationer


En glasvase giver mange muligheder
En glasvase giver mange muligheder for at skabe unikke og smukke dekorationer til påskebordet. Nedenfor giver vi 3 bud på dekorationer i glasvaser.
01
02
Sæt fokus på dit ynglings påskeæg ved, at hænge det på en gæslingegren ned i en vase med mos-sten. Ægget kommer til sin fulde ret på den måde. Dette er en hurtig overskuelig måde at skabe et flot blikfang på dit påskebord.
Du kan kombinere denne dekorationsmåde med fine påskereder eller en ekstra vase med nogle påskeæg i forskellige størrelser, som har samme farvenuancer, hvilket også giver et flot udtryk!
TIP! Gæslinger er så fine til at pynte op med med deres små pelsede knopper og bøjelige grene, men mange pollenallergier kan ikke tåle dem, så undgå nys og løbende næser og brug den kunstige version!

03
Hvis du er mest til den klassiske påskebuket med påskeliljer, kan du peppe den lidt op ved at lægge dekoration ned i vasen i form af påskeæg og mos-sten.
Brug kunstige blomster der ikke behøver at stå i vand og få en flot dekoration, der også kan bruges igen næste år!

Lys med dekoration
Lys er en anden måde, hvormed du kan påske hygge på. Ved at lægge påskeæg sammen med dine lys på et flot fad, har du hurtigt skabt en hyggelig påskestemning!
Du kan også ”beklæde” dine bloklys med gæslingegrene ved at klippe dem af i lysets længde og binde dem om lyset med noget rustik snor.
OBS! Efterlad aldrig lysdekorationer uden opsyn!


Æg med planter
Brug åbne æg og sæt små planter eller fjer i. Æggene kan derefter bruges både til at hænges på grene eller sættes på et fad med mos, hvilket giver et meget fint udtryk!
TIP! Gåseæg er store nok til, at man kan bruge dem som små fine holdere f.eks. til urter.

Irena Sibbern
|
15.03.2017