Inspiration: Enkle blomsterdekorationer i vaser

- Kategorier: Nyheder

Der er få ting, der skaber personlighed i rummet, som en smuk blomsterdekoration i en vase. Her taler vi ikke nødvendigvis om overdådige blomsterarrangementer bestilt hos blomsterhandleren. Du kan nemlig sagtens sammensætte dine egne enkle blomsterdekorationer.

I dette indlæg vil vi dele tre idéer til blomsterdekorationer, som du nemt selv kan sammensætte. Du finder også inspiration til hvilke vaser, du kan tage udgangspunkt i, når de sammensætter de forskellige typer dekorationer.

3 idéer til blomsterdekorationer i spændende vaser

1. Skab et klassisk udtryk med et moderne twist

En klassisk blomsterbuket i en vase går aldrig af mode – men du kan sagtens give det tidløse udtryk et moderne twist. En god måde at gøre dette på er ved at vælge en vase eller kurv, som ikke er beregnet til blomsterdekorationer i vand.

Du tænker måske, at en vase, som ikke tåler vand, ikke lever op til sit navn. Men bare rolig – vasen kan stadig sagtens bruges til blomster. Du skal blot vælge tørrede eller kunstige blomster.

Kunstige blomster er perfekte til enkle blomsterdekorationer. De er mindre skrøbelige end rigtige blomster, og mange af dem fås endda med stilke, som kan bøjes og formes nøjagtig, som du ønsker. Det giver mulighed for at skabe smukke, enkle blomsterdekorationer og samtidig benytte vaser og krukker, som ikke egner sig til blomster i vand.

Tag for eksempel denne unikke krukke i træ. Krukkens rustikke, smukke udformning gør den til et lille kunstværk i sig selv. Men den er også helt perfekt til en større dekoration af tørrede eller kunstige blomster – for eksempel vil den tage sig godt ud med en dekoration af grene og store, kunstige blomster i støvede rosa og brune nuancer.

2. Fremhæv enkelte blomster med en skulpturel vase

Du behøver ikke en hel buket for at lave en smuk og spændende blomsterdekoration til dit hjem. Med denne unikke keramikvase kan du sætte enkelte blomster i fokus.

Med sit skulpturelle udtryk kan vasen sagtens stå uden blomster på reolen eller kaffebordet, hvor den vil tilføre rummet et kunstnerisk strejf. Vasens huller giver dig dog også mulighed for at sammensætte en spændende og anderledes blomsterdekoration, som vil fange øjet og bidrage til at skabe en helt særlig atmosfære i rummet.

Fyld vasen med slanke blomster, kviste eller græs  i hvert hul eller dekorer enkelte huller med robuste blomster med kraftige stilke.

Du kan også dekorere vasen med kunstige blomster, hvis stilke kan formes og bøjes, som du ønsker. Her kan du skabe spændende arrangementer af blomster, hvis stilke flettes eller snor sig om hinanden. Du kan også placere vasen på et sidebord og sætte blomsterranker i hullerne, som kan tumle ned fra vasen som små vandfald. Mulighederne er mange – kun din fantasi sætter grænser.

3. Sammensæt en enkel blomsterdekoration med eksklusivt udtryk

Et godt trick, når det kommer til blomsterdekorationer, er at gå efter noget, som både ser eksklusivt ud og er nemt at sammensætte. Her spiller vasen en afgørende rolle. Vasen bærer nemlig en væsentlig del af dekorationens udtryk, og derfor er det vigtigt, at både blomsterne, vasen og rummet spiller godt sammen.

Er du på udkig efter en vase, som både giver dekorationen et eksklusivt udtryk, men som samtidig passer godt til flere forskellige typer blomsterdekorationer, vil vi anbefale disse flotte vaser i metal.

Vasens dybe, antikke guldfarve har et klassisk præg, som passer perfekt til både struttende blomsterbuketter og enkle grene. Da vasen har en smal åbning, er den perfekt til en mindre blomsterdekoration med fine, luftige elementer. 

Denne type blomsterdekoration er tidløs og klassisk. For at tilpasse den de forskellige årstider, kan du med fordel gå efter at opbygge en lille samling kunstige blomster og grene i forskellige nuancer. Som månederne går, kan du lave små tilføjelser og ændringer i dekorationen, som afspejler sæsonen.

Giv rummet personlighed med den rette blomsterdekoration

En enkel blomsterdekoration kan gøre en verden til forskel. Den giver mulighed for at tilføre rummet liv, farve og personlighed, og med den rette blomsterdekoration kan du skabe et unikt udtryk, som sætter den helt rigtige stemning.

Vi håber, at dette indlæg har givet dig inspiration til, hvordan du kan sammensætte dine egne enkle blomsterdekorationer. Som du kan se, er der mange muligheder – det kræver blot lidt fantasi og den rette vase.

    

Hos Brøndsholm finder du et bredt udvalg af stilfulde, dekorative vaser til gode priser. Er du på udkig efter en unik vase til at skabe din egen blomsterdekoration, er du altså kommet til det rette sted.

Vi er kendt for at sælge varer af høj kvalitet – og vi tilbyder altid professionel rådgivning. Søger du en særlig vase eller kunstige blomster, som vi ikke har på lager, hjælper vi også gerne med at skaffe dem hjem til dig. Vores leveringstid for specialfremstillede varer er normalt omkring 8 arbejdsdage.

Besøg os på Brondsholm.dk og se vores udvalg af vaser i dag. Udforsk også vores udvalg af kunstige blomster og lad dig inspirere til at skabe smukke, enkle blomsterdekorationer i din egen unikke stil.

Hvis du ikke kan få nok af blomsterdekoration, så kan du få inspiration til hvordan man binder en buket i vores trin-for-trin guide til blomsterbinding.